Solstrålen

Drengen blev ved med at løbe, selvom moren kaldte op til flere gange. Han kunne ikke få sig selv til at, stoppe op og vende tilbage i taxaen. Drengen ville ikke mere, forstod ikke hvorfor det hele ikke kunne blive det samme igen, ligesom den gang mor og far var sammen hvor de var en lykkelig familie. Regnen blev kraftigere, drengen fandt ly under en bro hvor han faldt grædende til jorden. Han tænkte endnu en gang tilbage til hvor det var en familie. Men en dag fik faren pådraget sig en skade som gjorde at han ikke kunne arbejde mere og, moren måtte arbejde længere for at skaffe mad på bordet. Faren og moren skændtes mere med årene der gik og til sidst fik moren nok og, gik sin vej. Faren begyndte at, drikke og gå på bar og han kom altid hjem fuld, det blev værre i årenes løb, han var til sidst nød til at hjælpe faren hjem efter endnu en druktur. Drengen tænkte på faren, som stadig var i baren og moren at, de måske var oppe at skændes og, der intet var han kunne gøre for at forhindre det. Han tænkte på at, vende tilbage mens han lå grædende på det tørrer jord, men han turde ikke nej ville ikke. Drengen ville ikke tilbage og, genoplive sin barndom.